NaturErhvervstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet arbejder med at skabe optimale rammer for vækst i fødevareerhvervene i Danmark og samtidig sikre en forsvarlig forvaltning af naturen. NaturErhvervstyrelsen har afdelinger, inspektorater og skibe over hele landet. Styrelsen er ofte i kontakt med landmænd, fiskere og en bred kreds af organisationer, forskere og myndigheder inden for fødevareområdet. Styrelsen forvalter støtteordninger og foretager kontrol, bl.a. fiskerikontrol.
Mange organisationer har mobile medarbejdere, men næppe mange har det på samme måde som NaturErhvervstyrelsen. Styrelsen har nemlig tre skibe, der arbejder med fiskeriinspektion i forskellige dele af de danske farvande. På alle skibe arbejder medarbejderne om bord med it-understøttet fiskerikontrol.
”Ude på vandet er den mobile bredbåndsdækning ofte dårlig eller ikke-eksisterende. Alternativet er satellitkommunikation. Men denne form for kommunikation er karakteriseret ved tre ting: Høje omkostninger, lav båndbredde og en forsinkelse på 600 millisekunder,” forklarer Bjarne Lund, teamleder i Infrastruktur udvikling i NaturErhvervstyrelsen.
Disse faktorer var et problem for især de to fiskeriinspektionsskibe, som opererer langt fra kysten, og hvor et mandskab på 11 medarbejdere, der arbejder i treholdsskift, både skal kunne arbejde i Office, men også lave opsætning, opdatering, holde fri og fx tilgå sociale medier. Dette var ikke altid muligt før.
Her var man ofte nødt til at lave benhård prioritering af internettrafikken. Og når der var problemer med dækningen, var der to måder at løse det på: Man kunne sejle tættere på land, indtil man fik signal, eller man kunne skifte manuelt til satellit og manuelt tilbage, når man regnede med, at der var dækning, for man kunne ikke se, hvornår der var dækning. Man sejlede i blinde, hvad angik bredbåndsdækning!
Men heldigvis deltog NaturErhvervstyrelsen på Citrix Synergy i sommeren 2015 sammen med Citrix-partneren Zentura, som var klar over, at Citrix CloudBridge ville kunne løse problemerne. På Synergy fik NaturErhvervstyrelsen en grundig gennemgang af CloudBridge samt mulighed for at tale med udviklerne bag produktet og hermed en solid viden om mulighederne med CloudBridge.
På basis af denne viden besluttede man i sommeren 2015 at lave en Proof of Concept på Citrix CloudBridge Virtual WAN løsningen. Løsningen blev etableret som to bokse på hhv. kontrolskibet Vestkysten, som udfører fiskeriinspektion i Nordsøen, og hjemme i NaturErhvervstyrelsen. De to bokse kommunikerer via UDP-protokollen, som er hurtig og særlig god til at udnytte kapacitet på langsomme satellitforbindelser.
”Vi installerede løsningen den 10. september 2015. Men allerede en måned efter gik vi i produktion med løsningen, for fordelene var helt indlysende,” fortæller Bjarne Lund. ”CloudBridge konsoliderer flere forbindelser, så Vestkysten nu kan køre mobilt bredbånd fra fire forskellige udbydere samtidig med satellit. Hermed er dækningsgraden dramatisk forøget. Når dækningen er god, kan Vestkysten således udnytte den fulde kapacitet af flere udbydere samtidig.”
”Men herudover skifter CloudBridge automatisk mellem forskellige forbindelser. Dette bevirker, at besætningen ombord ikke behøver at bruge tid på at skifte manuelt mellem forbindelserne.
Desuden kan de kontinuerligt se, hvilke forbindelser der er aktive og kan via CloudBridge’s monitoring dashboard holde øje med om fx satellitforbindelsen holder den lovede kapacitet”, siger Bjarne Lund, der også er glad for, at CloudBridge krypterer trafikken end-to-end.
Bjarne Lund er virkelig godt tilfreds med Citrix CloudBridge Virtual WAN løsningen:
Disse resultater er baggrund for, at man allerede i november 2015 installerer Citrix CloudBridge Virtual WAN på skibet Havørnen. Senere kommer det sidste skib, Havternen.
Infrastruktur udvikling teamleder
NaturErhvervstyrelsen
Citrix (NASDAQ:CTXS) is leading the transition to software-defining the workplace, uniting virtualization, mobility management, networking and SaaS solutions to enable new ways for businesses and people to work better. Citrix solutions power business mobility through secure, mobile workspaces that provide people with instant access to apps, desktops, data and communications on any device, over any network and cloud. With annual revenue in 2014 of $3.14 billion, Citrix solutions are in use at more than 330,000 organizations and by over 100 million users globally. Learn more at www.citrix.dk
© 2015 Citrix Systems, Inc. All rights reserved. Citrix, XenMobile, Citrix ShareFile, ShareFile, Worx, WorxMail, WorxWeb, WorxEdit, WorxDesktop, WorxNotes and Citrix Workspace Suite are trademarks of Citrix Systems, Inc. and/or one or more of its subsidiaries, and may be registered in the U.S. Patent and Trademark Office and in other countries. All other trademarks and registered trademarks are property of their respective owners.
Branche
Fordele
Citrix produkter
XenApp、XenDesktop、XenMobileおよびXenServerはXen®ファミリー製品の一部です。
© 1999-2019 Citrix Systems, Inc. All Rights Reserved.